Smuk-Beton tager kampen op mod grimme indkørsler

Smuk-Beton tager kampen op mod grimme indkørsler

Nu er det slut med kørerander, forskudte- og underminerede sten samt ukrudt og mos, der vokser op mellem fliserne i din indkørsel.

Smuk-Beton® er en nyhed på det danske marked for indkørsler, terrasser samt flisearealer hos firmaer. Produktet ligner til forveksling en almindelig flisebelægning i form, farve og struktur, blot er den anlagt i fuldstøbt beton og er meget smukkere.

I stedet for at bruge traditionelle fliser kan du nu anlægge din indkørsel i fuldstøbt beton. Materialet er 18 gange stærkere end fliser og holder, modsat traditionelle fliser, til den daglige tunge kørsel uden at indkørslen bliver ødelagt af dybe kørerander.

Du kan få lige den indkørsel, du drømmer om

Drømmer du om en indkørsel i smuk granit, rå skiffer, sandsten, fliser med chaussesten imellem eller en helt traditionel sten, uden at skulle bekymre dig om ukrudt, mos, underminering af myrer, forskudte sten og kørerander? Smuk-Beton har løsningen – endda med 50 års garanti.

Med en særlig teknik er det muligt at anlægge præcis den indkørsel, du drømmer om. Ved at skifte dine fliser ud med beton, får du nogle smukke omgivelser og et lækkert udeliv uden bekymringer om besværligt vedligehold.

Indkørslen bliver fuldstøbt med en helt speciel betonblanding, der er 18 gange stærkere end almindelige fliser og enormt slidstærk. Du kan vælge lige nøjagtig den farvenuance og det design og mønster, du ønsker i belægningen. Betonen har furer og struktur som almindelige fliser, og løsningen er 100 % naturtro.

Med Smuk-Beton får du det udtryk og den stil, du ønsker, og som passer til dit drømmehjem. Resultatet er autentisk og flot, lige fra farve til riller og stentype. Det ligner sten, men det er beton. Selvom produktet er nyt i Danmark, har det mange år på bagen rundt om i verden. Det er et gennemtestet produkt, og når det anlægges rigtigt, er levetiden næsten uendelig.

Idéen til Smuk-Beton opstod i Spanien

En rejse til Spanien inspirerede Jørgen Enggaard til at præsentere produktet for danskerne. – I Spanien er det meget almindeligt at bruge fuldstøbt printet beton som belægning. For betonen holder fantastisk godt. Næsten hver dag møder jeg kunder, der er irriterede og trætte af deres ødelagte indkørsler, så jeg er sikker på, at Smuk-Beton ApS har gode chancer for at blive et succesfuldt produkt, fortæller Jørgen Enggaard, der har søgt patent på den specielle fremgangsmåde, de lægger “fliserne” på.

De sidste 10 år har Jørgen Enggaard, med stor succes, drevet familievirksomheden Alge-Stop ApS sammen med hustruen Maja Enggaard og deres ældste børn. Ægteparret var de første i Danmark til at hjælpe husejere i hele landet med at fjerne alger, flisepest og ukrudt fra bl.a. indkørsler og terrasser

– I Alge-Stop leverer vi et produkt af høj kvalitet og med stor troværdighed. Den linje vil vi føre videre med Smuk-Beton, som er en genial løsning mod grimme og ødelagte indkørsler. Smuk-Beton forener høj professionalisme, æstetik og solidt håndværk i ét produkt. Vi glæder os til at vise danskerne, hvor smukke deres indkørsler kan blive med forskellige mønstre og endda logoer til firmaer, fortæller Jørgen Enggaard og tilføjer, at løsningen er bæredygtig, da de tager de gamle fliser med, som bliver knust og genanvendt til vejfyld.

 

Pressemeddelelse udarbejdet for Smuk-Beton

Tagged